Pelle Erobreren I-iii

Martin Andersen Nexøs (1869-1954) roman PELLE EROBREREN (1906-1910) skildrer en fattig indvandrerdrengs udvikling til moden mand og, gennem ham, underklassens udvikling fra landalmue til byproletariat.

I bind I med den senere titel BARNDOM (1906) er Pelle hyrdedreng, i bind II, LÆREAAR (1907), skomagerlærling i en lille provinsby. I bind III, DEN STORE KAMP (1906), opnår Pelle under en storkonflikt en førerrolle i hovedstadens arbejderbevægelse, og i værkets afsluttende bind IV, GRYET (1910), skildres hans endelige modning som menneske og grundlæggelsen af en kooperativ koloni, der indvarsler nyt samfund.

Det er en optimistisk udviklingsroman, der introducerer proletaren som heltetype i dansk litteratur. Samtidig er den en myte om menneskets forhold til det andet køn, naturen og universet og ikke mindst til sig selv og sin samvittighed.

PELLE EROBREREN er Martin Andersen Nexøs ubestritde hovedværk. Med oversættelser til mere end tyve forskellige sprog er PELLE EROBREREN – næst efter H.C. Andersens eventyr – det mest udbredte danske digterværk i verden og tilhører det 20. århundredes verdenslitteratur.

Udgiveren, dr.phil. Henrik Yde (født 1950), har skrevet disputats om DET GRUNDTVIGSKE I MARTIN ANDERSEN NEXØS LIV (1991) og har udgivet en lang række andre skrifter om og af NEXØ, bl.a. SOLDAGE (1903/1996) og ERINDRINGER (1932-1939/1999) i serien DANSKE KLASSIKERE.