Skyggebilleder

H.C. Andersen (1805-75) fik sit gennembrud i 1835 med romanen IMPROVISATION og de første eventyr, men disse værker har stillet hans bedste tidligere bøger i skyggen.

I 1986 blev hans første rejsebog genudgivet i DANSKE KLASSIKERE det er SKYGGEBILLEDER af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. fra 1831. Indtil da fandtes bogen kun i originaludgaven, i SAMLEDE SKRIFTER og i et privattryk fra 1968.

I SKYGGEBILLEDER træder H.C. Andersen frem som en overraskende moderne forfatter med en ny farverig æstetik, en opdagelse af de sammensatte følelser og en hyldest til den politiske frihedskamp.

Denne udgave er foranstaltet af projektleder ved H.C. Andersen-centret, docent Johan de Mylius, hvis disputats fra 1981 MYTE OG ROMAN omhandler H.C. Andersens romaner. Johan de Mylius placerer i sit efterskrift SKYGGEBILLEDER som et værk, hvor den skrivelystne H.C. Andersen, allerede med flere bøger bag sig, første gang finder sig selv som kunstner.

Nøkkelord: Prosa Roman