Faidros

Dialogen åbner med følgende replikskifte:
- Kære Faidros, hvor kommer du fra, og hvor skal du hen?
- Jeg kommer fra Kysias, Kefalos’ søn, og skal på en gåtur uden for bymuren, Sokrates. For jeg har siddet og underholdt mig hele tiden med Lysias lige fra morgenstunden af, så jeg nu følger vor fælles ven Akumenos’ råd og går mig en tur på landevejene. De er nemlig mere opfriskende, end hvor man går rundt og mødes i byen, siger han.
Hermed er scenen sat, og den er usædvanlig, for Sokrates plejede at holde til på agoraen inde midt i Athen, men her slår han følge med Faidros på en afstikker ud i naturen og landskabet. Det er en vandrende dialog, der både handler om talen og skriften – om det at holde tale og beherske den mundtlige, retoriske form såvel som den skrevne – og om eros, både som begærets sanselige erotik og som kærlighed (gr. filia) til visdom (gr. sofia). Det er i sidstnævnte sammenhæng, at Sokrates bringer billedet af rytteren med de to heste, der gerne løber i hver sin retning (opad og nedad), men helst skulle bringes til en fælles gangart – kald det kroppens eros over for sjælens eros, eller oversæt billedet til Freuds personlighedsmodel, hvor jeg’et som en anden vognstyrer må håndtere impulserne fra det’et og overjeg’et. I sin afhandling af eros-temaet ligger ’Faidros’ tæt på ’Symposion’ (se backlist), hvor poly-dialog udspiller sig under helt andre omstændigheder.

”’Faidros’ er just genoversat og genudgivet samt genlæst på dansk, og ærlig talt: Man fornemmer ikke afstanden. I passager virker det som et stykke solbeskinnet filosofisk digtning frisk indfløjet fra det græske øhav.” skrev Martin Zerlang i Politiken. ”Igen en fin lille sag fra DET lille FORLAG.” (Jens Glebe-Møller, Berlingske Tidende)