Forhandlinger 1972-1990
Deleuze fremstår og præsenteres ofte som en vanskelig og vidtløftig tænker, og helt let at følge i hælene på, så man forstår, hvad der er på færde, er han da heller ikke. Derfor er 'Forhandlinger' et godt sted at begynde, for dels består bogen primært af interviews (grundige samtaler), hvor den mundtlige form kommer flere i møde; dels er der tale om tekster om mange sider af Deleuzes virke, så man får smagsprøver på et stort og rigt forfatterskab. Bogen indledes med en række bidrag om det store 'kapitalisme og skizofreni'-projekt, Deleuze iværksatte sammen med Félix Guattari, og hvis bd. 2 udkom i 2005 under titlen 'Tusind plateauer'. Derpå følger en række tekster om et af Deleuzes yndlingsemner: film, og om hans gamle ven og store forbillede: Michel Foucault. Endelig rummer bogen en række refleksioner om om filosofi - bl.a. Leibniz og 'folden' som billede på en særlig tænkning - og politik, hvor Deleuze opdaterer Foucaults overvågningsperspektiv med et kontrolperspektiv: et bidende portræt af vor egen tids kontrolsamfund. 'Pourparlers' betyder 'forhandlinger', men er også en slags talemåde, der indleder samtale: 'nu vi taler om det,...' eller 'for nu at tale om det,...' , og selv om det her er Deleuze, der udspørges og svarer, så er det også en bog, der indbyder til samtale - en aktiv tænkning.
Nøkkelord: Filosofi Idéhistorie
- Forlag: Det lille Forlag
- Utgivelsesår: 2006
- Kategori: Filosofi
- Oversetter: Adam Diderichsen / Karsten Gam Nielsen
- Lagerstatus: Ikke på lagerVarsle meg når denne kommer på lager
- Antall sider: 220
- ISBN: 9788791220302
- Innbinding: Heftet
