Standart 2/2010

Der bliver sat skibe i søen i øjeblikket; de seneste måneder har budt på et veritabelt mylder af udgivelser fra en række af litteraturoffentlighedens såkaldt mindre aktører. En glædelig nyhed, der dog skæmmes en del af, at netop de mere viltre dele af litteraturens rundhorisont har notorisk svært ved at opnå en bredere omtale. Den velsegmenterede medievirkelighed af i dag føler sig tydeligvis desorienteret i store dele af litteraturens felt, hvilket først og fremmest er synd for læseren. Med forfatteren Rene Jean Jensens ord har andetsteds nemlig aldrig været større, og at se bort fra denne del af det litterære landkort ender således hurtigt i tunnelsyn.

På STANDART forsøger vi at tage fragmenteringen seriøst og kaster os løbende over selv litteraturens mest hengemte parceller. Vi gør det ikke som litterært velgørenhedsarbejde, men ganske enkelt fordi vi er ganske bange for at risikere at overse noget væsentligt. For STANDART er andetsteds ikke et problem, men derimod en inspirerende udfordring og som sådan et helt nødvendigt fokus for Danmarks eneste litteraturtillæg.

Læs leder

I dette nummer af STANDART kan man bl.a. orientere sig andetsteds i Martin Glaz Serups anmeldelse af det norske tidsskrift Vagants årgang 2009, der ligesom vores faste danske tidsskriftsanmeldelse meget gerne må bidrage til, at læseren selv går på opdagelse hos vores kollegaer og konkurrenter i tidsskriftsjunglen. Portrætterne er i denne omgang viet til henholdsvis Jens August Schade og den ungarske forfatter Sándor Márai, mens vor mand i det tyske har sikret STANDART et interview med forfatterkoryfæet Martin Walser.

I vores Stand In kigger vi bl.a. nærmere på Nabokov, Musil, Foster Wallace og Ejersbo, i et forsøg på at blive klogere på Nachlass – forfatterens skriftlige efterladenskaber – samt ikke mindst betydningen af offentliggørelsen af samme. Derudover skriver Lars Bukdahl kritisk om akademiseringens »velmenende damptromle«, mens Børge Kristiansen har begået et polemisk essay i forlængelse af forårets STANDART-seminar om borgerlig litteratur.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er STANDART som sædvanlig proppet med anmeldelser, klummer og kritik – og sågar sandresistent i årstidens anledning.

Se indholdsfortegnelsen

Velkommen til STANDART nr. 2, 2010.