F.T.

Forfald og dødsfald, tænder der knækker, mennesker der dør. Claus Carstensen har skrevet sin femte dødebog, digtsamlingen F.T. (der står for Fünftes Totenbuch).

F.T. indskriver sig i en serie af tidligere digtsamlinger (dødebøger), som har et nærtstående familiemedlems dødsfald som omdrejningspunkt. For nærværende er det morbroderen Alfred, maleren Alfred Friis (1938-2016), som bogen er dedikeret til.

F.T. er sammensat af elementer og formater, der slynger sig ud og ind ad Carstensen digtsamlinger: noter, anagrammer, ekfraser, billeder, lister, afskrivninger, poetikker, manifester, tvangstanker, fejlciteringer osv. Digtsamlingen bliver en asynkron tidskapsel, med en kompleksitet af aflejringer; sproglige, teoretiske, historiske såvel som samtidige.

Bogen, der består af 14 afsnit, er en pulsar: den accelerer, op og ned. Noget manes langsomt frem, noget forbandes, andet skylles ud. Udrensning, udskillelse, udslettelse.