Air Mail: Breve 1964-1990

Airmail består af de levende og intense breve, som i årene fra 1964 og frem til 1990 er udvekslet over Atlanten mellem den svenske digter Tomas Tranströmer og hans amerikanske oversætter og gode ven, digteren Robert Bly. Vi bliver vidne til det voksende venskab mellem to digtere, der er stærkt engagerede i både deres litterære og politiske samtid. Med sin stadige dialog om digtoversættelserne bliver Airmail en vigtig kilde til forståelsen af specielt Tranströmers poesi. Når Bly introducerer Tranströmers digte for et amerikansk publikum tilbage i 60’erne og 70’erne, er han med til at skabe muligheden for den skandinaviske poets voksende verdenslitterære ry. Brevsamlingen er som sådan et litteraturhistorisk dokument, der fortæller historien om en poesi, der overskrider landegrænser. Men Airmail er også historien om livet set fra Västerås og fra et lille sted i det amerikanske Midtvesten. Livshistorier udvekslet gennem breve fyldt med humor og tillid.

Airmail blev udgivet på svensk i 2001. I den danske udgave er der kommet yderligere femogtyve breve til.

Nøkkelord: Prosa Brev

Andre kunder kjøpte også: