Familiebånd

Brasilianske Clarice Lispector (1920-1977) er en rigtig verdensforfatter, som længe har været ulæst i Danmark. Nu præsenterer Arena hendes gennembrudsværk, novellesamlingen Familiebånd, på dansk.

Familiebånd udkom første gang i 1960, men de verdener, som de tretten alvorlige og ustyrligt morsomme fortællinger åbner for os, overrasker stadig læseren. Fortællingerne er for så vidt genkendelige hverdagsstykker. De handler om skolepiger, hjemmegående husmødre med dårlige nerver, småborgerlige familiefester. Men Lispectors skrift opholder sig ikke ved tingenes overflade. Konstant løber tanken og begæret løbsk, og læseren føres nye steder hen.

«Hvis Kafka havde været kvinde, hvis Rilke havde været en jødisk kvinde født i Ukraine, hvis Rimbaud var blevet mor, hvis Heidegger havde kunnet ladet være med at være tysk. Det er i den ånd Clarice Lispector skriver.»

-- Hélène Cixous

Andre kunder kjøpte også: