Moralsens oprindelse

Bogen om moralens herkomst adskiller fra de fleste andre i Nietzsches (1844-1900) forfatterskab ved ikke at benytte sig af aforismer, men skriver sig samlet igennem sin tematik via tre afhandlinger: 1. ’Godt og ondt’, ’godt og slet’, 2. ’Skyld’, ’dårlig samvittighed’ og hvad dertil hører, 3. Hvad betyder asketiske idealer? Den første afhandling redegør nærmere for det (historiske eller mentale) fænomen, han kalder ’slaveoprøret i moralen’: skiftet fra en nærmest førmoralsk tilstand, hvor de stærke satte værdierne og blot skelnede mellem godt (sig selv) og slet (de andre, de man blot distancerede sig fra), til en egentlig moralsættende tilstand, hvor de svage og små – men kløgtige og snu – i fællesskab satte sig igennem, vendte værdierne på hovedet og forvandlede minus-værdien ’slet’ til den moraliserende, undertrykkende værdi ’ond’. I den anden afhandling viser Nietzsche, hvordan den ydre, fysiske tugt erstattes af den inderliggjorte (selv)tugt, vi kender som samvittighed – og som hævende, smålig tugt i skikkelse af dårlig samvittighed, anger osv. Livet lærer gennem moralen i menneskenes hjerte at knægte sig selv, og præcis dér tager tredje afhandling fat og beskriver det uhyrlige ved asketiske værdier, værdier der gennem selvforagt vender sig fra livet for at sigte efter en udfrielse til evighedens ophøjede (men forlorne, morbide) salighed. Selv kaldte Nietzsche denne bog ’Et stridsskrift’, og i ’Ecce Homo’ betegnede han det som ”det uhyggeligste, der hidtil er blevet skrevet” – uhyggeligt i sin påvisning af, at mennesket, især gennem kristendommen, bruger så megen energi på at bekæmpe livet og hade sig selv. Som skrift om moralen som grundlæggende disciplineringskunst lægger ’Moralens oprindelse’ (og især 2. afh.) op til Michel Foucults store magtanalyse i ’Overvågning og straf’ (1975/2002, se backlist).

”På mange måder kan værket læses som en moderne dekonstruktion af velfærdsstatens dyder.” skrev Søren Kjørup i Politiken. Og i tidsskriftet VERA (1/97) afsluttede Asger Sørensen sin genlæsning med: ”Over for alskens fanatisme maner ’Moralens oprindelse’ tværtimod til besindighed, idet den viser vrangsiden af vores smukke idealer. Og det er ganske enkelt den bedste kur mod en alt for overdreven tiltro til pædagogikkens muligheder, for et alt for godt hjerte kan kun blive skuffet!”