Heideggers banalitet

Den franske filosof Jean-Luc Nancys Heideggers banalitet er et vigtigt indlæg i debatten om Heidegger og nazismen. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.

Diskussionen om Heidegger og nazismen dukker op med jævne mellemrum – senest med baggrund i offentliggørelsen af de notesbøger, der efter farven på omslaget benæv­nes »de sorte hæfter«. Det er der, Heideg­ger mest udfør­ligt har begrundet sin tilslutning til nazismen. Det er også der, hvor han mest efter­tryk­keligt kritiserer nazismen. Og det er der, hvor han trods sin nazikri­tik formu­le­rer en slags metafysisk antisemitisme.

Jean-Luc Nancys indlæg i diskussionen udmærker sig ved at rumme mere end en mening om Heidegger, nemlig en læsning af Heidegger. Nancy forholder sig til sa­gen som filosof. Men han forholder sig også til, hvad der sker, når en filosof til­slut­ter sig en me­ning, som de fleste andre omkring ham også havde.

Sa­gens alvor er, som Nancy skriver, at Heideggers tænk­ning ikke kan slettes af vores historie. Uden Heidegger ville den tænkning, som udfolder sig hos eftertidens vig­tigste filosoffer, Merleau-Pon­ty, Der­rida, Vattimo, Agamben, og mange andre, væ­re utænkelig.

Det vanskelige arbej­de, som Nancy giver et indblik i her, er arbejdet med at sortere i det, som står til­bage som en opgave for tænkningen efter Heidegger, og det, der må falde for den destruk­tion af metafysikken, som Heideggers tænkning selv indleder.

Jean-Luc Nancy (f. 1940), filosof. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Friedrich Nietzsche, Maurice Blanchot, Georges Bataille, Jacques Derrida og Martin Heidegger. De væsentligste temaer er samfunds- og religionsfilosofi, psykoanalyse, litteratur, teknologi og hermeneutik.

Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

Anmeldelser

»At skrive Heidegger ud at filosofihistorien implicerer ifølge Nancy to grundlæggende fejltagelser. For det første, at opblomstringen af totalitære ideologier ikke udgør et filosofisk problem, som det er værd at undersøge. For det andet, at Heidegger var en simpel nazist, at hans tænkning ikke var andet end nazistisk. For har Hannah Arendts kritik af totalitarismen, Derridas dekonstruktion og Nancys egen medværens ontologi, der alle har rødder i Heideggers tænkning ikke netop demonstreret, at hans filosofi var mere og andet end en antisemitisk kliché? Selvom Heideggers banalitet visse steder faktisk ligner et anklageskrift mod Heidegger, er Nancy trods alt stadig heideggerianer.«

Atlas Magasin, 3. juni 2019

»Nancys lille bog er hverken et forsvarsskrift eller en fordømmelse. Det er en analyse. En filosofs læsning af en filosofisk tekst. Ikke blot endnu en polemisk positur ... Nancys analyse formindsker ikke Heideggers antisemitisme. Analysen viser snarere antisemitismens rødder og rækkevidde med en klarhed, som den blotte fordømmelse ikke formår. Det samme kan siges om Heideggers synder - Nancy drager dem endnu længere frem i lyset med sin kritiske læsning. Samtidig er Nancy heideggerianer. Også når han piller Heidegger fra hinanden. Især da viser Heideggers metode sin relevans. For det er netop den mest heideggerianske måde at læse Heidegger på. Det er tænkning, slet og ret. Ikke tilslutning eller fordømmelse af et system eller en livsanskuelse, men fortsat overskridelse, der skaber nye spørgsmål, ny bevidsthed om de problemer, der ligger foran tænkningen. I Heideggers banalitet tænker Nancy hinsides Heideggers grummeste grænse. Den bedrift er alt andet end banal.«

Filosofiske Anmeldelser, nr. 3, 2019